Med ambitionen om at skabe Nordeuropas førende destination for design-, interiør- og livsstilsbranchen har Formland sammen med DM&T og et antal partnere (interiør- og livsstilsbrands) udviklet Design Hub Denmark – et årligt tilbagevendende koncept der første gang udfoldede sig på Autumn 2025 og næste gang igen på Autumn 2026.
Efter flere år med store forandringer i det europæiske messelandskab er der i endnu højere grad end tidligere behov for at styrke samarbejdet på tværs i branchen. Det er i sin enkelthed præcis det, Design Hub Denmark er – et styrket samarbejde på tværs af førende interiør- og livsstilsbrands, der sammen og gennem Design Hub Denmark inviterer kunder, indkøbere, influencere og journalister fra ind- og udland med det formål at gøre et besøg ekstra attraktivt. Og et samarbejde, der kan tiltrække endnu flere profiler og sætte nye ambitioner for, hvordan branchen mødes, matches og finder nye forretningsmuligheder.
Alle partnerne bag Design Hub Denmark udstiller side om side med andre spændende brands fra design-, interiør- og livsstilsbranchen på Autumn-udgaven af Formland, og det er med til at sikre, at messen fortsat favner bredden i branchen, og konceptet kommer alle, både brands og indkøbere, til gode.
De besøgende, der er inviteret af Design Hub Denmarks partnere, bærer beige neckstraps under messen.
Kontakt en projektsælger for at høre mere